Tid til en lille opdatering.

Her i Uganda går tiden rigtig stærkt. Det er nu over 3 uger siden, at vi forlod Danmark og ingen af os føler det er 3 UGER SIDEN!! Vi har det fantastisk godt og tiden løber virkelig af sted. Nogle gange går det så stærkt, at jeg glemmer at se mig tilbage!! Mener dog, at det kun et ”godt” tegn!

Her bor vi! siger pigen (tror jeg)

Lørdag havde Herbert (en lærer fra skolen) inviteret os med ud, for at besøge nogle afrikanere, der lever langt ude i provinsen. Livet her er meget primitivt. De lever bl.a. i små lerhytter med en fælles brønd og uden strøm. Vi mødte Herbert på Cornerstone, hvorfra vi gik i ca. 1,5 time inden, vi nåede frem. Her blev vi mødt med glæde og helt bestemt åbne arme - også trods sprogbarrieren. Herbert kendte heldigvis området, og kunne dermed også kommunikere med de lokale, selvom de er fra en anden stamme end ham. 

Børnene nyder slik!

Vi besøgte hytte efter hytte, hvor vi havde medbragt sukker, mel og lidt slik til børnene. Her var det tydeligt at se, at det ikke var alle børn, der havde smagt slik før!

Selvom vi er 10 børn, så er der plads til alle...

Tja...

Kogeenke, har en flok køer som giver mælk til det daglige brød

I mange af hytterne fik vi nogle sjove historier. Den, der gjorde mest indtryk på mig, vil jeg dele med jer.
I den stamme, som disse mennesker kom fra, var det normalt at manden, når han ønskede at gifte sig med en dame, gav 5 køer til denne ”damens” familie, før han kunne gifte sig med hende. Dette gjorde stort indtryk på os. 5 kører vil ca. koste ham 1.000.000 shillings. Hvilket svarer til omkring 2.400 DKkr. Det er langt fra alle de unge mænd, der har råd til det. Hos  ca. 1% af befolkningen kunne giftemålet lade sig gøre uden bytte med de 5 køer ... wow….

Selvom pengene er små koster en gynge kun et reb og et træ!

Henriette og Herbert med "mælkekander"

Jeg fik også tilbud og at sælge Henriette til en mand. Efter meget lang tids overvejelse, besluttede jeg at sige nej, da jeg ikke kunne finde en god undskyldning til hende forældre for at have solgt hende for 5 okser….. hmm….

Fredag aften var vi til Enogs fødselsdag, han blev 4 år, hvilket uden tvivl skulle fejres.

Hvor mange kan der være i en bil?

I dag skulle vi ind til baby-hjemmet, som ligger på den anden side af Masaka. Det betyder, vi skal tage en "boda boda" fra Kamuzinda farm indtil Bukunda. Fra Bukunda skal vi videre med taxi ind til Masaka, og derfra til Masaka på "boda boda" ud til baby-hjemmet. Turen tager i alt omkring en time - oftest afhænger det af, hvornår bilen er fyldt op. I Uganda, er taxi-bilerne en ganske almindelig Toyota Carina. 

Almindelig bil med mange personer!

Da vi skulle fra Bukunda til Masaka, sad der allerede 5 personer i bilen. Alligevel tænkte vi: "Den tager vi!" - taxamanden dytte jo, og det betyder, at han kan have passagerer med ... Bonusviden: taksten for en taxatur fra Bakunda til Masaka startede ud på en vanvittig høj pris. Denne fik vi efter længere tids ”diskussion”  presset ned på det halve. Sådan ! :D I øvrigt var han under diskussionen ved at køre fra os - hele to gange!
Efter vi fik stoppet kroppene ind i bilen, kom der stadig flere kunder til stedet. Det gjorde kun chaufføren glad! Han kører ikke før,(efter min meningen) at bilen var stop fyldt!!! Vi fik fyld bilen op og drog mod Masaka. Trods proppet bil fortsatte taxamanden med at dytte - men hallo, der er ikke mere plads i bilen?!…. Hmmm… eller er der ? Men selvfølgelig er der plads til en mere og en mere og en mere. Det endte med at vi i alt var 10 personer i den lille Carina. 2 stk. på førersædet, 2 stk. på passagersædet og hele 6 stk. på bagsædet. Og utroligt nok, kunne det lade sig gøre. Godt, at bilen var med automatgear!!  

På hjemturen blev bilen igen fyldt op med 10 personer. Derudover var bagagerummet fyldt så meget op, at bagklappen slet ikke kunne lukkes, og yderligere hang bagage bagud i en snor. Tasker blev smidt oven på folk. Kontrolpanelet var fyldt. Og endeligt var hattehylden proppet med tasker, varer og andre ting… Jeg kunne mærke at støddæmperne var helt i bund et par gange, hvor der var lidt huller i vejen. Der skulle ikke meget til. Vi sad fantastisk godt – NOT!

I Masaka, besøgte vi klinikken for sidste gang. Det går godt med min finger, mor! :D Vi lagde et lille smut forbi Café Frikadellen, hvor en stor burger med pomfritter blev bestilt - det kørte ned i en fart!!!
HVILKEN fornøjelse at få ordentligt KØD igen!!! Jeg er stadig høj!

Hvad skal man vælge?

Menukort med firben på forsiden

DET VAR LÆKKERT!!

Almindelig højspænding. På billedet ses, at nogle lokale har påført afisolerede ledninger til højspændingen. - for at "stjæle" strømmen. Der er nogle gange nogen, der får en lærestreg ved det... Vi har set et par finger! AV!

Gravid eller ej, børnene skal have det sjovt!

Til søndagsskole!

Cornerstone - Henriette leger Simon says

Min søde P1 klasse laver matematik!

Ikke bare én kogekone, men hele to ! Jeg har det for godt ! :D

Opdatering fra Uganda

Min søde P1 Klasse - Matematik

 Tiden løber af sted. Det er allerede to uger siden vi rejste fra DK! Hvor er det vanvittigt at tænke på. Dog savner jeg ikke det kolde :D
Tiden går så stærkt herned, fordi der er så mange ting at lave og hele tiden nye indtryk – det er super fedt ! :D

Min søde P1 klasse - Matematik

Vi har nu undervist tre dage på Cornerstone School ! Det er meget sjovt men stadig svært! Jeg underviser i matematik på P1. Eleverne forstår ikke altid hvad jeg gerne vil have dem til. Mit ønske er at de selv skal lære at bruge deres hoved, i stedet for at sige efter læren hvor det hele er udenadslære!! Men det har ”min lære” ikke fanget endnu. Det er ikke altid han forstår hvad jeg prøver at få eleverne til, det er nogle gange frustrerende, er dog sikker på at vi finder ud af det :D Forandring tager tid!

Lille mig...

"Operations stuen" :p

Jeg har nu testet Hospitalet i Masaka, det er et udmærket hospital. De har nogle meget dygtige læger, der kan deres kram! Dog er det ikke så struktureret som derhjemme. 

Til ære for min kære mor og søster ! :D

Rundt i Masaka by er der masser af boder. Ikke boder som i at sælge ”færdig lavet” mad. Men som i råvarer og materielle ting. Meget sjov at gå rundt og snuse der! Mange siger hej til os eller råber MUZUNGU (hvid menneske)! når vi går rundt - det er vi dog begyndt at vænne os til ;)

I dag, i Masaka, så vi den første ”hjemløse” som virkelig bar præg af det. Han var lidt nærgående og vi tænkte os lige om før vi tog den næste skridt.

Hjemløs i Masaka - barske vilkår!

Første dag på Cornerstone!

Vores første dag på Cornerstone stod for døren. Jeg var meget spændt på hvad der ventede mig. Vi havde aftale med boda boda fører Joseph, fra Bukunda, at han skulle hente os på Kamuzinda Farm og bringe os til Cornerstone. Vi ringede til ham for at tjekke op på at han havde husket det, hvilket han havde. Vi havde aftalt med ham, at han skulle være her kl. 09:00. Overraskende nok var han her 3 min før tid! :O HVAD SKER DER FOR DET!? Er han ikke rigtig Afrikaner?!??! :D :D

Da vi nærmede os Cornerstone punkterede boda bodaen – øv! Vi var heldigvis tæt på skolen, så vi kunne gå det sidste stykke.

Henne på skolen blev vi taget godt imod, vi fik plads inde på ”læreværelset” på en bænk. Vi snakkede lidt med lærerne. John, der er headteacher, var ved at skrive de nye børn i bogen over nye elever, som skal starte i dag efter ferie. Her sad vi i næste 1½ time. Wow man får ond i numsen af at sidde på de små bænke. 

Herefter blev vi fulgt ud i skolegården hvor alle eleverne stod klar. Rigtig fint på række efter klassetrin og det hele!

Her blev vi introduceret for velkomsttale, taler, musik, sang og dans!

Vi fik af vide at skolen var startet i 2005 med ca. 40 elever og at skolen nu er på omkring 300 elever!

De var ret gode! Bagefter blev vi smidt ud i to forskellige klasser. Jeg blev smidt ind i en P1 klasse, hvor jeg skulle undervise sammen med en matematik lære. Han var ikke lige den vildeste til engelsk, og var meget svær at forstå!! Han undervise på en anden måde end hvad jeg vil gøre. Jeg fik lov til at introducere mig selv også blev jeg ellers smidt ud i at undervise på tavlen – vær så god!
Jeg sagde til ham, at jeg gerne vil se hvordan han gjorde det. Det forstod han dog ikke helt, selvom han sagde han forstod det. Så det endte med at jeg stod og underviste klassen sammen med ham.

Han viste mig en masse i forskellige bøger og snakkede meget om det samme. Men det var fint nok :D
Til sidst i timen, fik jeg lov til at rette deres opgaver igennem. Det er meget fint, her kunne man tydelig se hvem der havde forstået opgaven og hvem der ikke havde.

Vi havde aftalt med Joseph at han skulle være på Cornerstone kl. 13, hvor han skulle bringe os tilbage til Kamuzinda Farm. Vi var dog i tvivl om han ville komme, da det regnede en lille smule. Han holdte nogenlunde tiden. Da vi på hjemturen nærmede os Kamuzinda, gik boda bodaen i stå… Vi var løbet tør for benzin…. Hmm… hvilken dag…. Joseph løb ind til Kamuzinda og tilbage igen for at hente noget benzin så vi kunne køre videre. Hvilken dag :D